Sådan hjælper du bedre, når følelserne kommer

Sådan hjælper du bedre når følelserne kommer  Sådan hjælper du bedre, når følelserne kommer validering 840x448

Af psykoterapeut Maria Holkenfeldt Behrendt

Det kan være rigtig svært at holde sine nærmestes svære følelser ud. Og vi kan komme til at undsige følelserne, få vores relationer til at føle sig forkerte og derved få dem til at miste evnen til at navigere efter det, de mærker. Der er heldigvis måder at hjælpe på, så hverken du eller de drukner i ubehaget.

Mange af os har erfaret, hvor svært det kan være at være sammen med en, der lider følelsesmæssigt. De fleste af os har sikkert selv prøvet at være både den lidende og medlidende part. Du har givetvis oplevet, at det, der kan ske i følelsesmæssigt svære situationer, er, at vi, som omsorgspersoner, måske prøver at hjælpe ved at sige nogle forskellige ting:

  • Virke opmuntrende, ”Åh, vent nu bare, det skal nok gå…”
  • give råd ”Jeg synes, du ska …”
  • prøve at aflede ”Lad os gå ud og…”
  • eller forsøge at skifte emne ”Har du hørt, at…”.

Og når vi befinder os som modtagere af denne form for trøst, har vi også mærket, at det ikke altid er det, vi har brug for.

Hvad betyder validering
Inden for blandt andet den Emotionsfokuserede terapi, der har sine rødder i USA, opererer man med begrebet validering. Ordet kan virke lidt fremmedgørende herhjemme, men der er ikke et dansk ord, der er dækkende på samme måde. Som jeg ser det, er følelsesmæssig validering en blanding af at anerkende og vise forståelse og accept af den andens følelse.

Dvs., at når vi validerer andres følelser, anerkender vi altså følelserne og betvivler ikke ægtheden af, hvad personen føler . Tværtimod. Vi tillader følelsen at være der og kalder den næsten frem for at vise den anden, at vi har forstået, hvad der foregår i ham eller hende. Det står altså i  modsætning til at afvise, ignoere og bedømme følelsestilstanden.

Hvorfor er det vigtigt at validere?

Det er vigtigt at kunne validere følelser – særligt som forældre. For den måde, vi møder vores børns – både positive og negative følelser –  på, har stor betydning for, hvordan de udvikler sig emotionelt, psykisk og socialt. Vi skal  både – som børn og voksne – kunne stole på det, vi mærker for at kunne handle på følelserne og forstå det behov, de er udtryk for.  Det har vi brug for og benytter os af gennem hele livet – både privat og professionelt.

Det er vigtigt at modtage følelsesmæssig validering, fordi …
… vi så slipper for at skamme os over vores følelser
… vi slipper for at skjule vores følelser
… vi vil vove at dele vores følelser og ikke gå alene med det,
der plager os
… vi vil lære at forstå, genkende, kunne benytte os af og håndtere vores
følelser på en hensigtsmæssig måde
… vi vil opbygge robusthed og emotionelle kompetencer
… vi vil kunne lytte til, forstå og kunne stole på vores egne følelser
… vi vil kunne følge dem, handle på dem og også kunne trodse dem

Mange af de klienter, jeg har, betvivler det, de sanser og mærker eller kan slet ikke mærke noget. Deres følelser er enten blevet gjort forkerte, blevet ignorerede of afvist eller på ingen måde blevet validerede.  Derfor kommer de også med problemer, der fx giver sig udtryk i stress, depression, angst og ensomhed.

Forskellige måder at validere på
At validere følelser hos andre kan gøres på flere måder og i forskellige grader. Fx kan det at vise et empatisk ansigtsudtryk være én måde, en anden at give et medfølende klap eller klem og en tredje at sige ”Nåhhh”, ”Uh, det lyder vel nok hårdt” eller ”Det må være så svært for dig”. Her viser vi, at vi forstår det, den anden udtrykker, med meget få ord.

En dybere validering
Skal vi validere endnu dybere, kræver det opmærksomhed, tid og at vi kender den person, vi er sammen med i krisen, så vi er i stand til at ramme den følelse og forstå det, han/hun kæmper med. En dybere -validering kan fx begynde med: ”Det må ikke være rart, at du føler dig…” eller ”Jeg kan godt forstå, du er vred/trist/?, når du føler  …” . Her er det selvfølgelig vigtigt, at du kan stå inde for det, du udtrykker, ellers rammer det ikke rent ind i nervesystemet.

Nogen vil måske være nervøse for, at de ved at validere den følelse, som deres veninde, søn eller niece viser, også får sagt, at det bagvedliggende problem forholder sig sådan, som den ramte føler. Sådan er det ikke. Det, vi validerer, er følelsen. Og lykkes det for os, vil vi også opleve, at det faktisk efterfølgende er nemmere at komme med forslag eller stille spørgsmål til oplevelsen, da vores ramte relation så bedre kan forholde sig til det og nuancerne i det, der affødte de svære følelser.

Undgå ’men’
Det kræver øvelse at validere og en stor del af min uddannelse og efteruddannelse centrerer sig også om at blive endnu bedre til denne disciplin. For umiddelbart vil de fleste forfalde til kun at validere halvt. Det sker ofte, når vi – efter at have anerkendt den følelse, der optræder hos den anden – følger op med et ’men’. Fx ”Jeg kan godt forstå, det gør ondt at føle, at Emilie ikke har været der for dig, men så må du jo bare…” eller ”Det er hårdt, at du føler dig så alene, men er du sikker på, det er så slemt?”.  Men’et tager luften ud af den anerkendelse, sætningen ellers begyndte med og mindsker dermed værdien af følelses-spejlingen.

Erstat med ’fordi’ – i parentes
Når du forfalder til at ville komme med et ’men’, kan det være en god idé at erstatte det med et ’fordi’ – du kan måske nøjes med at tænke det indvendigt og have det i en mental parentes. Så vil de ovenstående sætninger komme til at lyde: 

”Jeg kan godt forstå, det gør ondt at føle, at Emilie ikke har været der for dig, (fordi)  hun står dig så nær, og I har været så meget sammen, og hun er på mange måder en af dine bedste veninder” og

”Det er hårdt, at du føler dig så alene. (Fordi) du var ellers lige begyndt at føle, det hele gik bedre, og nu føler du dig igen kastet tilbage til dengang, hvor du blev holdt udenfor”.

Vidste du at …
når man ikke er i stand til at forstå eller stole på sine
følelser, kan man komme til at bruge meget tid på at spekulere
over fortiden, bekymre sig om fremtiden eller forholde sig
uforholdsmæssigt analytisk, når man skal træffe et vanskeligt
valg i nutiden.

Nemmere sagt end gjort
Mange er ikke vokset op med forældre, der har kunne validere deres følelser. Og det kan derfor synes umuligt at lære. Men som alle andre ting, tager det også tid at lære at validere, hvis det ikke falder dig naturligt.

Fortvivl heller ikke, når du fejler – det er menneskeligt og også nødvendigt. Det ville både være uvirkeligt og tage for lang tid, hvis vi konstant skulle validere og valideres.

LÆS OGSÅ

Læs mere om at validere følelser – særligt hos børn her: Hvordan møter vi vanskelige følelser hos barn på en klok måte?

Eller læs også: Har du en ven i krise – sådan hjælper du