Har smartphonen ødelagt det for den unge generation?

Maria Holkenfeldt Behrendt

/

21. september 2017

smartphone

smartphone

 

Unge i dag går ingen steder uden deres telefon – også fordi far og mor skal kunne få fat i dem. Men hvad betyder det, at telefonen er med overalt? Og kommer de unge overhovedet ’overalt’?

Nogle har måske haft en intuition om det, andre har ikke villet indse det … En smartphone er ikke kun af det gode. En amerikansk professor i psykologi har både set nærmere på sammenhængen mellem følelsen af ensomhed, det at blive moden, at være et socialt menneske og brugen af smartphones og de sociale medier.

Hun har fundet ud af, at telefonen dels holder rigtig mange unge fra at mødes fysisk (det foregår virtuelt), at de bliver mere konfronterede med deres ensomhed end den tidligere generation (fordi de endnu tydeligere oplever, når de ikke er med til de begivenheder, der deles via deres bekendtes snaps, instagram og Facebook), dels bliver mere isolerede, selv når de er sammen med nogen, fordi opmærksomheden konstant er på skærmen.

Samtidig viser tallene også, at de unge i USA, debuterer senere seksuelt, begår færre voldelige handlinger over for hinanden, får kørekort to år efter den mulige grænse (og ofte på forældrenes opfordring) – i det hele taget bliver senere både unge og voksne. Og det kunne vel lyde meget godt …

Men desværre er antallet af deprimerede unge steget voldsomt, også hvad angår både indtag af lykkepiller og selvmordstrusler og –udførsler.

Og ja – tallene viser også, at de unge, der er mindre på smartphone føler sig mere lykkelige end de, som er der ofte. Ligesom de kommer mere ud i den virkelige verden og oplever ’ægte’ samvær med andre.

Læs nærmere om undersøgelsen her: https://www.theatlantic.com/magazine/archive/2017/09/has-the-smartphone-destroyed-a-generation/534198/

 

Kontakt

Du er altid velkommen til at kontakte mig via e-mail eller på telefon 51 90 18 48. Jeg vender tilbage i løbet af 24 timer.

Flere artikler i MARIAS MINUT

HUN SPØRGER CHATTEN (1)

Ekspert på TV2.dk

28. april 2026

Jeg blev interviewet til TV 2-artiklen “Hun spørger ‘chatten’ ti gange om dagen om sin angst” på baggrund af mit tidligere indlæg AI i det terapeutiske rum om samme

Sigerduja

Siger du altid ja?

6. maj 2025

Måske gør du det selv. Måske kender du nogen, der gør – din partner, din søster, din ven … Siger ja til alt, hvad de

10 gode grunde til at vaere venligli

10 gode grunde til at være venlig

24. april 2025

Jeg er vild med venlighed. Både at vise den (særligt når jeg har overskud) og at modtage den (særligt når jeg er i underskud). Og

Jeg tror på, at alle kan komme igennem selv livets hårdeste slag – hvis man har nogle at dele oplevelserne, tankerne og kriserne med.

Kontakt mig