Man bliver de tanker, man tænker

Maria Holkenfeldt Behrendt

/

18. februar 2020

Man bliver de tanker, man tænker"
Man  bliver 
de tanker, 
man tænker"

Er du opmærksom på, hvad du tænker – om dig selv? Om andre? Og taler du med nogen om det? Måske er der et mønster i både selve tankerne, og hvornår de går i gang, eller hvem der skubber til dem …

Vi har vidst længe, at vores tanker gør noget ved os – med garanti siden Aurelius kom med ordene fra citatet ovenfor. Og sikkert også før.
Den positive psykologi har da også taget det til sig.

Det kunne jo være rigtig dejligt, hvis man hørte til dem, der tænker mange positive tanker. Om sig selv. Men det er der ikke så mange, der er heldige nok til eller øvede nok i.

For mange negative tanker kan føre til følelser af angst, depression, vrede og indre uro og ubehag. Tilstande der får en til at føle sig meget dårligt tilpas.

Et skridt på vejen til fx ikke at blive så negativ, som ens tanker kan være, er fx at begynde at sige de tanker højt, man ellers går alene med. Og allerbedst til én, der kan og vil lytte opmærksomt.

For nogen kan det også være rart at huske på, at tanker ikke er facts! Derfor er det vigtigt at få faktatjekket dem. For rigtig mange af dem er ofte helt ude i skoven. Især fordi vi når at tænke mellem 70.000 og 80.000 tanker dagligt.

Det kræver hjælp at bryde de negative tanker, den selvbebrejdende tone, den kritiske indre stemme, tankemylderet – ja, kært (eller skulle vi kalde det for destruktivt) barn har mange navne.

Og hey, mange af os vil jo også vide, at når vi tænker på noget rart, fx en feriedag med solskin og gode grin, så får vi det momentant bedre indvendigt – også selvom vi ikke bliver til en sol af at tænke på én.

Selv bruger jeg desuden meditation og det at være mere i nu’et. Det er ikke let og kræver øvelse. At lære et nyt sprog tager tid, og for nogen længere tid end for andre. Vi kan hele tiden blive bedre.

læs også: Skru ned for den indre kritiker

Flere artikler i MARIAS MINUT

Sigerduja

Siger du altid ja?

6. maj 2025

Måske gør du det selv. Måske kender du nogen, der gør – din partner, din søster, din ven … Siger ja til alt, hvad de

10 gode grunde til at vaere venligli

10 gode grunde til at være venlig

24. april 2025

Jeg er vild med venlighed. Både at vise den (særligt når jeg har overskud) og at modtage den (særligt når jeg er i underskud). Og

penge

Hvad er penge – følelsesmæssigt – for dig?

8. april 2025

Penge er meget mere end bare et betalingsmiddel. De skaber eller ødelægger relationer og kan forme vores selvbillede. De kan give os ro og uro,

Jeg tror på, at alle kan komme igennem selv livets hårdeste slag – hvis man har nogle at dele oplevelserne, tankerne og kriserne med.

Kontakt mig