Kender du Pørni-effekten?

Maria Holkenfeldt Behrendt

/

4. februar 2025

Kender du pørni-effekten?
Kender du pørni-effekten?



Effekten, som vi vender tilbage til, er opstået i forlængelse af den norske serie ’Pørn’i. Og hvis du ikke har set den, så stryg alt på seriekalenderen og tryk Play nu. For serien er et mesterværk – en psykologisk guldgrube for alle os, der går op i psyken og følelserne:

‍ ‍ Pørni er enlig mor og socialrådgiver. Hun vil gøre alt for sine borgere, venner, familie og børn. Og netop forældreskabet er et centralt tema i serien – hvordan er vi gode nok forældre samtidig med, at livet kører af sted med os? Hvordan er vi de voksne, når vi nogle gange føler os som børn? Serien viser indsigtsfuldt, hvor svært det kan være at balancere at prioritere os selv og ansvaret for andre.

Døden er også et stærkt tema i Pørni. Og døden rammer Pørni på flere måder. Skyld, savn og kærlighed væver sig realistisk sammen i et tæppe af sorg, jeg selv har oplevet. Serien illustrerer tydeligt, at sorg ikke er en lineær proces, men bølgebevægelser, hvor følelser af smerte, angst, vrede og glæde skifter uforudsigelig plads.

Pørni er et lære-eksempel på, hvor svært det kan være at sige fra, sætte grænser og prioritere egenomsorg i en travl hverdag, hvor ens rolle altid har været at være der for andre.

Jeg er fuld af beundring over, hvordan serien underfundigt viser de mange komplekse følelser, dilemmaer og valg, vi alle møder i livet.

Og så til Pørni-effekten. Efter sigende er ansøgningen til at blive socialrådgiver steget markant i Norge, efter at serien er kørt over skærmene. Det giver mening. Pørni er en (til tider anti-)heltinde, som vi alle kan identificere os med og lære noget af, mens vi både griner og græder!

❤️ Glæd dig til at møde bl.a. eksmanden Finn-fem-fejl, den 70-årige morfar netop udsprunget som homoseksuel, Pørnis ældste datter, der viderefører den transgenerationelle arv anno 2020, og den afdøde søsters telefonsvarer …

❓Har du set serien – hvad gjorde indtryk på dig?

Flere artikler i MARIAS MINUT

Sigerduja

Siger du altid ja?

6. maj 2025

Måske gør du det selv. Måske kender du nogen, der gør – din partner, din søster, din ven … Siger ja til alt, hvad de

10 gode grunde til at vaere venligli

10 gode grunde til at være venlig

24. april 2025

Jeg er vild med venlighed. Både at vise den (særligt når jeg har overskud) og at modtage den (særligt når jeg er i underskud). Og

penge

Hvad er penge – følelsesmæssigt – for dig?

8. april 2025

Penge er meget mere end bare et betalingsmiddel. De skaber eller ødelægger relationer og kan forme vores selvbillede. De kan give os ro og uro,

Jeg tror på, at alle kan komme igennem selv livets hårdeste slag – hvis man har nogle at dele oplevelserne, tankerne og kriserne med.

Kontakt mig