Måske har du også lært, at styrke handler om at holde hovedet højt, bide tænderne sammen og komme videre. Ikke græde for meget. Ikke hænge fast i smerten. Ikke belaste andre …
Men hvad nu, hvis sand styrke er noget helt andet?
Hvad nu, hvis styrke er at turde mærke smerten i stedet for at flygte fra den? At turde sige: “Jeg har brug for dig’.” At tillade tårerne, når sorgen fylder. At vise verden, hvor vi er svage – og opdage, at vi stadig bliver set på med respekt og endda kærlige øjne …
Det kræver mod at stå stærkt gennem kriser. Men det kræver mindst lige så meget mod – måske mere – at sige: “Jeg kan ikke stå alene, det er svært,, og jeg har brug for hjælp”.
Måske er den stærkeste ikke den, der (tilsyneladende) aldrig vakler – men den, der tør række ud og vise sin sårbarhed.
Hvis du tænker på det stærkeste menneske, du kender, er det så én, der aldrig vakler, aldrig tvivler, aldrig viser smerte? Eller er det én, der tør stå ved sin sårbarhed – og alligevel går videre?
Sorg, kriser og modgang rammer os alle. Når vi bilder os selv ind, at vi skal klare det alene, gør vi byrden tungere.
Styrke kan også være at række ud, lade os bære, turde være ærlige, selv når det føles allermest skrøbeligt – næsten farligt.
Hvad er styrke for dig?
