Der er nogle mennesker, som gør større indtryk på mig, end andre.
Det er dem, der mestrer empati – ikke som en høflig gestus, men som en aktiv, relationel kompetence.
Empati er nemlig ikke én ting. Den kan for overblikkets skyld inddeles i tre dimensioner, og de fleste af os er kun naturligt stærke i én eller to af dem.
1.. Den kognitive dimension
Her forsøger vi at forstå, hvad der foregår i den anden. Vi spørger åbent og undersøgende.
“Hvad skete der?”, ”Hvordan var det for dig?”, “Hvad gjorde du/den anden så?” osv.
2. Den kropslige dimension
Her bruger vi vores egen krop til at sanse, hvordan det er at være den anden i hjertet, i maven, ja, i hele nervesystemet. Vi fornemmer – uden at overtage den andens følelser.
Vi føler ’med’ ikke ’for’. Det skaber både indre resonans hos os og en oplevelse af at føle sig forstået hos den, vi sidder overfor.
3. Den handlende dimension
Her bliver dele af de to andre dimensioner omsat til hjælp. Ofte handler det om at stå til rådighed på den rigtige måde. Det kan være at lytte længere, lade være med at give råd, før vi bliver bedt om det, eller at følge op på det, den anden har fortalt, bedt om eller på andre måder udtrykt behov for (nogle gange uden selv at være bevidst om det). Ofte er det ikke store handlinger – men den rette handling på det rette tidspunkt, der hjælper.
Jeg minder mig selv om alle tre dimensioner hver dag. Nogle dage lykkes det virkelig godt og andre, går det mindre glat.
Men når jeg selv møder mennesker, der mestrer alle tre på én gang, falder min krop helt til ro. Jeg føler mig forstået. Og jeg kan trække vejret frit.
Hvis du vil udvide dit empatiske register, kan du overveje:
- Hvilken dimension er din stærkeste – og hvilken udfordrer dig mest?
- Har du nogen i dit liv, der lejlighedsvist rummer alle tre dimensioner?
