Lider du under The Spotlight Effect?

Maria Holkenfeldt Behrendt

/

14. april 2026

Lider du under the spotlight effect

Har du nogensinde følt, at alle kigger på og dømmer dig? Fx når du kommer for sent, siger noget under et møde, eller når du snubler?

Rødmen, ubehaget og skammen melder sig. Det føles så pinligt, og som om alle ser på dig og tænker, hvor kikset du er. Måske får du lyst til at krybe i et musehul.

Det er almindeligt at få det sådan. Og det vi oplever har også et navn: The Spotlight Effect.

Det er en hjernemæssig bias, hvor man overvurderer, hvor meget andre bemærker ens handlinger, udseende eller fejl — man tror, man står meget mere i rampelyset, end man i virkeligheden gør.

I et studie bad nogle forskere en række studerende bære en potentielt pinlig t-shirt og derefter anslå, hvor mange af de øvrige studerende der ville lægge mærke til den. Mange mente, at omkring 50 % ville bemærke t-shirten — i virkeligheden var det kun omkring 25 %.

Samme hold forskere fandt også, at folk overvurderer, hvor fremtrædende deres egne både positive eller negative udtalelser er i sociale sammenhænge.

Alt i alt: Folk bruger meget mere tid på at tænke over, hvordan de selv ser ud, taler, står frem osv. Så du kan godt skrue ned for selvkritikken – det er spild af skam, angst, dårlig energi og selv-lede.

Prøv at vende blikket udad i stedet for indad. Og måske endda se dig omkring med kærlige frem for med dømmende øjne. ❤️

Flere artikler i Generelt

Jeg kan også blive ramt

Jeg kan også blive ramt …

30. juni 2026

Som psykoterapeut arbejder jeg hver dag med mennesker, der kæmper med fx angst, lavt selvværd, livskriser og svære følelser. Indimellem møder jeg en forestilling om,

Det er da penge ...

Det er da penge, status og præstation, der gør os lykkelige, ikke?

16. juni 2026

… det tror mange i hvert fald. Men forskning viser, at der er en enkel ting, vi kan gøre dagligt, som i endnu højere grad

Følelsesmæssigt overbelastet

Følelsesmæssigt overbelastet

9. juni 2026

Følelsesmæssig overbelastning viser sig sjældent dramatisk fra den ene dag til den anden. Oftere sniger den sig ind over tid.Langsomt … Næsten umærkeligt … Mange

Jeg tror på, at alle kan komme igennem selv livets hårdeste slag – hvis man har nogle at dele oplevelserne, tankerne og kriserne med.

Kontakt mig