Måske kender du den? Ensomheden. Men ved du også, hvorfor du kan have den følelse? Det siger Jungs citat meget præcist.
For der er intet, der kan få os til at føle os mere ensomme, end det ikke at kunne udtrykke det, vi føler, over for den eller de, som er så vigtige for os. Og derfor, at de forstår og anerkender vores perspektiv og oplevelse.
Når vi ikke er stand til at kommunikere det over for vores vigtigste relationer, vækker det – ud over en følelse af ensomhed – en dyb forkerthedsfølelse og afmægtighed. Alle de følelser kan føre os ud i angsttilstande, depression, vrede, afmægtighed, opgivelse og frygtelig skam.
Skammen og de øvrige følelser kan også – som Jung skriver – opstå ud af den ensomhed, der kommer, når vi ikke føler, vi kan dele vores inderste med andre. Det er meget forskelligt, hvad vi føler, det er umuligt at dele – både fra kultur til kultur, fra familie til familie og fra person til person. Men fælles er det, at den ensomhedsfølelse, det skaber, når vi ikke kan dele noget for os værdibetinget, livsomvæltende, chokerende eller sorgfuldt, også gør noget frygteligt ved os.
Hvis du kender til denne form for eksistentiel ensomhed, ved du måske også, at noget af det, der kan hjælpe, er at finde nogen (andre, end du hidtil har brugt) til at tale med om det. Det kan også hjælpe at skrive om det, synge om det, male om det – i det hele taget bare at få det ud og delt.
Jeg tør næsten godt love, at der findes mindst én derude, der kan forstå og hjælpe dig med at formulere din følelse og din oplevelse, så du mærker, at du ikke er så ensom, som du tror og føler.
Men det kræver øvelse og mod at finde både dem og den rette udtryksform …
Læs mere HUSKER DU GANDHI-REGLEN?
