Ensomhed

Maria Holkenfeldt Behrendt

/

27. februar 2020

Ensomhed opstår ikke hos en, fordi man er alene, men fordi man føler sig ude af stand til at kommunikere, de ting der er vigtige for en selv, eller fordi man har synspunkter, som man ikke kan dele med andre.

Måske kender du den? Ensomheden. Men ved du også, hvorfor du kan have den følelse? Det siger Jungs citat meget præcist.

For der er intet, der kan få os til at føle os mere ensomme, end det ikke at kunne udtrykke det, vi føler, over for den eller de, som er så vigtige for os. Og derfor, at de forstår og anerkender vores perspektiv og oplevelse.

Når vi ikke er stand til at kommunikere det over for vores vigtigste relationer, vækker det – ud over en følelse af ensomhed – en dyb forkerthedsfølelse og afmægtighed. Alle de følelser kan føre os ud i angsttilstande, depression, vrede, afmægtighed, opgivelse og frygtelig skam.

Skammen og de øvrige følelser kan også – som Jung skriver – opstå ud af den ensomhed, der kommer, når vi ikke føler, vi kan dele vores inderste med andre. Det er meget forskelligt, hvad vi føler, det er umuligt at dele – både fra kultur til kultur, fra familie til familie og fra person til person. Men fælles er det, at den ensomhedsfølelse, det skaber, når vi ikke kan dele noget for os værdibetinget, livsomvæltende, chokerende eller sorgfuldt, også gør noget frygteligt ved os.

Hvis du kender til denne form for eksistentiel ensomhed, ved du måske også, at noget af det, der kan hjælpe, er at finde nogen (andre, end du hidtil har brugt) til at tale med om det. Det kan også hjælpe at skrive om det, synge om det, male om det – i det hele taget bare at få det ud og delt.

Jeg tør næsten godt love, at der findes mindst én derude, der kan forstå og hjælpe dig med at formulere din følelse og din oplevelse, så du mærker, at du ikke er så ensom, som du tror og føler.

Men det kræver øvelse og mod at finde både dem og den rette udtryksform …

Læs mere HUSKER DU GANDHI-REGLEN?

Flere artikler i MARIAS MINUT

Sigerduja

Siger du altid ja?

6. maj 2025

Måske gør du det selv. Måske kender du nogen, der gør – din partner, din søster, din ven … Siger ja til alt, hvad de

10 gode grunde til at vaere venligli

10 gode grunde til at være venlig

24. april 2025

Jeg er vild med venlighed. Både at vise den (særligt når jeg har overskud) og at modtage den (særligt når jeg er i underskud). Og

penge

Hvad er penge – følelsesmæssigt – for dig?

8. april 2025

Penge er meget mere end bare et betalingsmiddel. De skaber eller ødelægger relationer og kan forme vores selvbillede. De kan give os ro og uro,

Jeg tror på, at alle kan komme igennem selv livets hårdeste slag – hvis man har nogle at dele oplevelserne, tankerne og kriserne med.

Kontakt mig