Der er noget særligt råt ved ghosting. Vi får nemlig ikke det, vi længes mest efter, når noget slutter: mening! En sætning, et blik, et punktum.
I stedet sidder du tilbage og skal afslutte noget, som aldrig rigtigt blev lukket. Det kræver noget af dig, som du aldrig skulle have stået alene med.
Det her er del 2 af Ghostet – og handler om – hvad gør jeg så?
Her er, hvad du kan forsøge:
📍 Anerkend smerten
Ghosting kan virke som noget, man bør børste af sig. “Det var jo ingenting,” kan man høre andre og sig selv sige. Men det var noget. Din smerte er ikke overdrevet – den er helt forståelig.
📍 Lad være med at lave indre fejlfindingsarbejde
Det er naturligt at analysere. Men pas på, det ikke bliver selvbebrejdelse forklædt som refleksion. Du må gerne være nysgerrig, men husk: du fortjener ikke tavshed, uanset hvad du sagde eller gjorde.
📍 Giv dig selv det svar, du ikke fik
Det kan være helende at skrive det brev, du aldrig fik. Eller sige højt: “Det, jeg havde brug for at høre, var…” Ikke fordi det ændrer det skete, men fordi du på den måde giver dig selv den forklaring, du savner – og så kommer du til at eje historien.
📍Skriv et godt farvel
Det kan også være, det er nemmere for dig at skrive det farvel, du ikke fik lov til at sige.
Skriv fx hvad du føler, hvad det gør ved dig at blive ghostet, hvad du ville ønske, der var sket, hvilket et farvel, du mener, havde været på sin plads – måske kan du endda svinge dig op til at formulere det som håb for den fremadrettede adfærd for den ghoster, du var udsat for.
Meningen er ikke, at du skal sende det, men at du får følelserne og ordene ud af hovedet. Det kan give en lille følelse af afklaring og afslutning.
📍 Sæt en grænse – ikke for dem, men for dig.
Sig: Jeg vil ikke længere måle min værdi med andres fravær.
Ghosting betyder ikke, at du er uden værdi. Det fortæller, at den anden ikke kunne blive i kontakten, da det begyndte at kræve ansvar.
Det er ikke dit nederlag. Det er deres mønster.
Og det vigtigste: det siger intet om, hvad du fortjener næste gang.
Gik du glip af del et om ghosting, kan du finde link i til det i kommentarfeltet.
Ghostet – hvad gør jeg så?
Flere artikler i Generelt
Jeg kan også blive ramt …
30. juni 2026
Som psykoterapeut arbejder jeg hver dag med mennesker, der kæmper med fx angst, lavt selvværd, livskriser og svære følelser. Indimellem møder jeg en forestilling om,
Det er da penge, status og præstation, der gør os lykkelige, ikke?
16. juni 2026
… det tror mange i hvert fald. Men forskning viser, at der er en enkel ting, vi kan gøre dagligt, som i endnu højere grad
Følelsesmæssigt overbelastet
9. juni 2026
Følelsesmæssig overbelastning viser sig sjældent dramatisk fra den ene dag til den anden. Oftere sniger den sig ind over tid.Langsomt … Næsten umærkeligt … Mange