Del 1:
Det kan ske pludseligt. En, du har haft tæt kontakt med, stopper med at svare. Ingen forklaring. Ingen afklaring – bare stilhed.
Vi kan opleve det i begyndelsen af et potentielt parforhold, i et venskab, endda også i et professionelt samarbejde. En relation, hvor der var nærvær, grin, måske endda gensidige planer – og så forsvinder den anden som dug for solen.
Det føles ikke kun forvirrende. Det kan gøre dybt ondt. Og selvfølgelig særligt, hvis vi har haft oplevelser af samme karakter tidligere.
For når et menneske trækker sig uden ord – uden en respektfuld afslutning – sætter det gang i noget helt fundamentalt i os. Vores tilknytnings- og nervesystem reagerer. Kroppen mærker tabet som et tomt hul, uro, kvalme, træthed, men forstår det ikke. Og det vi ikke forstår, har vi svært ved at rumme, hele og derfor svært ved at komme igennem og videre fra.
Ofte leder vi efter forklaringen i os selv. Var jeg for krævende? For ivrig? Sagde jeg noget forkert?
Men i mange tilfælde handler det ikke om dét, du gjorde – men om det, den anden ikke kunne.
Ghosting – den moderne form for usynlig afvisning – handler i mindre grad om manglende følelser, men i højere grad om manglende mod, manglende bevidst kontakt med egne grænser og behov. Og selvfølgelig evnen til at sætte sig i andres sted.
Mennesker, der ghoster, har ofte svært ved at håndtere konflikter, skuffelser eller skyld. Ofte har de svært ved at være i ægte kontakt, mærke sig selv og dermed også andre.
Så i stedet for at tage ansvar og møde det ubehagelige face to face, vælger de stilheden. Ikke fordi du ikke betød noget – men fordi forholdet krævede mere, end de kunne holde ud.
Og selvom det ikke undskylder adfærden, kan det måske forklare, hvorfor det ikke var din skyld, at du blev ghostet.
I næste uge kan du læse om, hvad du så kan gøre, når du bliver ghostet.
Læs del 2 her: Ghostet – hvad gør jeg så?
