Vidste du det om hjernen og børnemishandling? 

Vidste du det om hjernen og børnemishandling? børnemishandling Vidste du det om hjernen og børnemishandling?  b  rne mishandling

Det hjernen bliver udsat for gennem barndommen påvirker den synligt. Børnemishandling er derfor fatal, da alle former for mishandling sætter dybe spor, som kan medfører alt fra uhensigtsmæssige reaktioner på hverdagsting til selvdestruktiv opførsel – og i værste fald psykiske sygdomme og et kortere liv. Men der kan dannes nye spor – også selvom man er voksen. 

Hjernen er de seneste årtier blevet udforsket på nye måder. Det har nemlig vist sig, at hjernen er som modellervoks – særligt de tre første leveår er plasticiteten og dermed dens formbarhed stor. 

Derfor viser forskning – desværre – også, at hjernen forandrer sig synligt, når et barn er udsat for mishandling. Forskellige typer overgreb ændrer forskellige dele af hjernen. Børnemishandling er også den alvorligste risikofaktor for psykisk sygdom og misbrug ifølge psykiater Martin Teicher, Harvard University. Børnemishandling medfører ændringer i hjernens udvikling og kan føre til sociale, emotionelle og kognitive svækkede evner. Denne svækkelse kan lede til misbrug, mere vold og uhensigtsmæssig adfærd, til sygdom, handikap og tidlig død.  

Nedenfor kan du få et lille indblik i, hvad børnemishandling medfører af synlige forandringer i hjernen. 

  • Bliver et lille barn vanrøgtet i sine første leveår, får det en forstørret amygdala. Amygdala hjælper blandt andet med at afgøre, hvordan man reagerer på trusler.
     
  • Mishandling formindsker hippocampus, der har betydning for korttidshukommelsen. Denne del af hjernen er særligt sårbar for en pige i 10-års alderen, som bliver misbrugt – og for drenge i syvårsalderen, som bliver udsat for omsorgssvigt.
     
  • Corpus callosum, hjernebjælken, der binder højre og venstre hjernehalvdel sammen, er tydeligt tyndere hos et menneske, som er blevet forsømt eller misbrugt som barn.
     
  • En særlig del af hjernebjælken er mest sårbar over for verbale overgreb i teenagealderen.
     
  • Professorens forskning har også vist, at børn, som har været udsat for grov psykisk terror fra forældre, blandt andet er påvirket i deres sprogcenter. Derfor er deres sproglige forståelse formindsket – dvs. at deres følelsesmæssige reaktioner på det, der bliver sagt, også er svækkede.
     
  • Et seksuelt misbrugt barn har blandt andet føleforandringer i kønsdelene: Han eller hun mærker mindre.
     
  • Et barn, som har været vidne til vold i hjemmet, har en forandret visuel cortex (en del af hjernebarken), der er med til at bearbejde visuel information.
     
  • Adfærden fra barndommen – en adfærd, der er tillært for at overleve i et hjem med misbrug, omsorgssvigt og/eller vold – har lagret sig i hjernen. Af samme grund ændres den ikke, selvom omgivelserne ændrer sig. Det kan medfører, at børn fra hjem med misbrug, fx kan blive til voksne, der slår knytnæven i hovedet på folk i situationer, der for andre ser helt tilforladelige ud. 

Den gode nyhed er, at det at skabe forandringer og danne nye spor i fx hippocampus i form af behandling og terapi, ser ud til at være meget mulige, så derfor er der håb for at ændre de gamle spor i hjernen til mere hensigtsmæssige – også selvom man er voksen.