Kender du det? At gå rundt med en følelse af aldrig at være god nok, at være kronisk bekymret for, i evig tvivl om og usikker på, om du bliver afsløret som en ’bedrager’? Som om du skal være ekspert eller kunne alt til perfektion for at få lov til at være her? Måske lider du under Imposter syndrom …

I min praksis møder jeg en del mennesker, som kommer med de ovennævnte tilstande og bliver fanget i det, som med en samlet betegnelse kaldes Impostor syndrom.  Mine klienter oplever oprigtigt, at fx deres succes skyldes held eller bedrag i stedet for deres faktiske evner og kompetencer. 

De fleste af os vil have en rem af den hud og genkende både tvivlen og frygten for at blive ’afsløret’. Men for nogle bliver det en eviggyldig sandhed, og det gør tilværelsen meget svær og smertefuld.

Nogle af symptomerne på Impostor syndromet kan fx være manglende selvværd, manglende selvtillid, stress, angst, depression, mangel på motivation eller lyst til faglige udfordringer

Manglende selvtillid og selvværd
En person, der lider under Impostor syndrom, kan have lav selvtillid og tvivle på sine evner og færdigheder, ligesom man ikke føler, man har nogen reel værdi. Det kan føre til en følelse af usikkerhed og en tendens til at undgå udfordringer og nye opgaver, hvor man skal stå på mål for resultatet. Ofte vil man også have rigtig svært ved at prioritere sig selv, sige nej til stort og småt eller bede om hjælp.

Stress og angst
Et andet symptom, en person med anlæg for Impostor syndrom kan opleve, er en konstant bekymring for at blive afsløret som en bedrager. Det resulterer i stress- og angsttilstande, som bl.a. viser sig ved en påtrængende kropslig uro og ubehag, hjertebanken, åndenød, trykken for brystet og en følelse af at ville gemme eller isolere sig fra andre.               

Og netop de angst- og stress-symptomer fik en kvinde i 30’erne til at opsøge mig. Hun brugte så meget tid på at perfektionere sit arbejde, at hun i perioder ikke sov eller så nogen mennesker af frygt for ikke at lave sit arbejde helt perfekt. Vi undersøgte bl.a. sammen, hvor perfekte andre mennesker er ved at lede efter følelsen af uperfekthed i interviews med personer, som hun anså for at være rollemodeller inden for sit fag. Det viste sig, at de heller ikke altid følte, de var perfekte, og at de ind i mellem også følte sig for små til det ansvar eller det job, de havde. Men at de på trods af det alligevel kunne agere fint uden at få stress eller angst. Det var et af skridtene til at skrue lidt ned for hendes syndrom.

Depression
Har Impostor syndromet fået rigtig fat, kan man også føle sig helt utilstrækkelig og have en meget negativ selvopfattelse. Det kan over en længere periode føre til depression. Her optræder også mange selvbebrejdelser og fortrydelser over ting, man skulle have gjort eller ikke gjort samt en følelse af at være en fatal fejltagelse i de fleste af livets forhold.

Manglende motivation
Imposter syndrom kan naturligvis også påvirke motivationen og lysten til at fortsætte med at præstere og deltage i livet. For det er, ’som om ’jeg har bluffet mig hele vejen til det sted, hvor jeg er nu,’ som en af mine klienter udtrykte det. Hun følte sig – trods alle sine evner og præstationer – utilstrækkelig og uværdig til at modtage anerkendelse og ros for alt det, hun var og havde opnået karrieremæssig. Hun kom derfor til mig, da hun følte, hun slet ikke kunne mobilisere nogen form for motivation til at fortsætte.

Manglende faglige muligheder
En anden af mine klienter kom til mig, fordi han undgik at opsøge nye faglige muligheder, ligesom han heller ikke ville præsentere sine resultater på sit arbejde af frygt for kritik og ’afsløring’. Det begrænsede selvfølgelig hans faglige muligheder og potentiale. Han fik via sin terapi mod til at undersøge, om der var andre i hans position, der havde nogen af de samme tanker, som ham. Det viste sig, at der faktisk var andre, der på mange måder delte hans oplevelser, men som alligevel turde stå frem og udfordre frygten for at blive afsløret. Én sagde til ham, at hun faktisk følte, at hun var blevet afsløret, men at folks reaktioner på hendes manglende viden var forbløffende og meget mere udtømmende, end hun havde regnet med.

Årsagerne til Impostor syndrom
Årsagerne til syndromet er komplekse og kan variere fra person til person. Men en kombination af personlige, sociale og kulturelle faktorer kan ligge bag udviklingen af fænomenet. Nogle af de mest undersøgte årsager til Impostor syndrom inkluderer kulturelle forventninger, personlighed, negative uddannelses- eller arbejdserfaringer samt det at sammenligne sig med andre.

Kulturelle forventninger
En persons oplevelse af kulturelle forventninger om at være perfekt og succesfuld kan føre til følelsen af at være en ’bluffer’. Oplever man fx, at man ikke lever op til de forventede standarder blandt kolleger, familie eller venner, kan man begynde at tvivle på sit eget værd og evner. Syndromet findes ofte blandt elite-sportsudøvere, i den akademiske verden og blandt mennesker, der kommer fra en anden kultur, end den de lever i.

Personlighed
Personlighedstræk såsom perfektionisme og utilstrækkelighedsfølelse kan øge risikoen for at udvikle Impostor syndrom. Personer med en tendens til at sætte høje standarder for sig selv og have lavt selvværd kan som sagt føle, at de ikke fortjener deres succes.

Negative uddannelses- eller arbejdserfaringer
Negative oplevelser i skolen eller på arbejdspladsen, som fx negativ kritik eller afvisning på ansøgninger, kan påvirke en persons selvværd og tillid til deres egne evner. Sker ’feed-backen’ på en uhensigtsmæssig måde eller på et dårligt tidspunkt i ens liv, kan det føre til følelsen af at være en, der ikke rigtig hører til, eller som en, der har snydt sig til jobbet eller pladsen – også selvom man oplever fremtidig succes.

Sammenligning
Vi kender det alle – at sammenligne os selv med andre. Men en uforholdsmæssig unuanceret trang til at sammenligne sig selv med andre og opleve social anerkendelse kan også føre til Impostor syndrom. Når man sammenligner sig selv med andre og oplever, at man ikke lever op til samme niveau, kan man begynde at tvivle på sine egne evner og præstationer.

Kilder:
Clance, P. R., & Imes, S. A. (1978). The impostor phenomenon in high achieving women: Dynamics and therapeutic intervention. Psychotherapy: Theory, Research & Practice, 15(3), 241-247.

Furnham, A., & Cheng, H. (2016). The impostor syndrome: A review of the literature. Frontiers in psychology, 7, 1167.