Måske gør du det selv. Måske kender du nogen, der gør – din partner, din søster, din ven … Siger ja til alt, hvad de bliver bedt om for at undgå en smertefuld reaktion, for at slippe for konflikt, eller fordi frygten for afvisning og ensomhed føles for stor.

På den korte bane kan det føles lettende. Ingen bliver sure, stemningen er god, og relationen forbliver intakt. Men på den lange bane kan prisen være høj: Vi mister os selv. Vi mister evnen til at mærke, hvad vi selv har brug for, og vi risikerer at underkaste os andres behov og ønsker – selv når de ikke er i orden.
Psykologisk set er det en overlevelsesstrategi, hvor vi tilpasser os og behager andre for at føle os trygge.  Det kan være et mønster, der stammer fra tidlige erfaringer med uforudsigelige eller krævende relationer.

Når vi lærer, at vores værdi ligger i, hvor meget vi kan give eller tilpasse os, bliver det svært at sige nej – også når det er fuldstændig rimeligt eller nødvendigt.

Er du i relation med én, der konstant siger ja, må du ikke undervurdere, hvor svært det er at ændre. Det kan faktisk føles som en lille død – uro, kvalme, angst, flugtinstinkt, stivnen, gråd – når der skal siges nej. Ligesom det kan være så svært at mærke, hvad man egentlig har lyst til og brug for. Det er nemlig så uvant.

Så hvordan bryder vi mønsteret?
Hvis du selv altid siger ja, så …:
🔹 Øv dig i at mærke efter: Vil jeg dette, eller gør jeg det kun for at undgå ubehag?
🔹 Start småt: Sig nej til en lille ting og mærk, at verden ikke bryder sammen.
🔹 Husk, at sunde relationer kan tåle dine grænser – dem, der ikke kan, er måske ikke værd at blive i.

Hvis du er i relation med en, der altid siger ja, så …:
📌        Forsøg at efterspørge, om personen virkelig mener ja
📌       Overlad en behagelig beslutning til din relation, fx hvad I skal spise, hvilken vin I skal drikke, om I skal gå ud eller blive hjemme
📌      Vær tålmodig og forstå, hvor svært det er at stoppe den automatpilot, der er blevet udviklet som en overlevelsesstrategi.