Har du nogensinde tænkt over, hvem du taler mest med?

Nogen vil umiddelbart sige deres venner og veninder. Andre deres partner. Andre igen deres forældre eller søskende. Listen kan være lang, men for de færreste er svaret faktisk et af svarene fra denne liste.

”Hvem er det så?” kunne dit spørgsmål så lyde.

Svaret er enkelt: Dig selv!

Størstedelen af vores tid bruger vi på at have indre samtaler med os selv. Ofte uden at bemærke det. Og desværre har mange af os en tendens til ikke at tale så pænt til os selv, når vi har de samtaler.

Ofte vil disse ubevidste samtaler gå i to retninger:
En, hvor vi pisker os selv til at lave mere, klare mere, gøre mere. Sentenserne vil fx lyde: ’kom nu’, ’tag dig sammen’, ’dovendidrik’, ’du skal lave mere’ osv.

En anden retning er den, der dømmer os, hvor den indre tale fx lyder: ’du er for dum’, ’du dur ikke’, du kan ikke tillade dig at være vred’, ’du skulle have gjort noget andet’ osv.

Faktisk er ret meget af det, vi siger til os selv, decideret ubehageligt, usandt og ukonstruktivt. Vi vokser nemlig ikke af den form for behandling. Tværtimod.

Hvis vi talte til andre – fx som chef, forælder eller ven – som vi taler til os selv, ville både vi og andre reagerer verbalt og nonverbalt med et ’Stop – du kan ikke tillade dig at tale sådan til mig’. Eller ’Ej, hvor jeg bliver ked af det, når du siger det’.

Så kunne det ikke være dejligt, hvis vi – når det nu faktisk er os selv, vi taler mest med – blev bedre til at tale til os selv med en kærlig, forstående og blid stemme? Én, der får os til at føle os godt tilpas, vokse og blive fyldt af kærlighed og varme?

Måske er det i dag, du skal prøve at trække på smilebåndet, når den hårde indre stemme går i gang og så forsøge at bytte den ud med den, du ville bruge over for en god ven, den du elsker eller en tredje, du holder af?

Husk, det kræver mod at gøre noget nyt – og det kan føles ubehageligt, fordi det er uvant!