Er du god til at tage hånd om andres følelser?
Share on facebook
Share on linkedin
Share on twitter
falder du i følelsesfælderne

Hvad gør du, når din veninde, dit barn eller en kollega bliver overvældet af følelser? Falder du i følelsesfælderne? Eller hører du til dem, der kan validere de svære følelser og oplevelser, den anden har? Bliv klogere på både fælderne, og hvad god validering er, her.

Af psykoterapeut Maria Holkenfeldt Behrendt

”Jeg forstår bare ikke, at hun ikke kan se det. Det er altid mig, der skal sørge for det hele. Og jeg er ved at gå ned på det nu – for alvor. Og alligevel skælder hun bare ud,” lyder ordene fra min klient, der igen er blevet ked af sin mors behandling af hende.

Mange af os har erfaret, hvor svært det kan være at være sammen med en, der lider følelsesmæssigt. Vi mærker deres ubehag ved at være i følelsernes vold, vi vil gerne have de ubehagelige følelser til at forsvinde og fjerne den ramte fra det. Og de fleste af os har sikkert også selv prøvet at være både den lidende og medlidende part.

Har du selv været den trøstende i følelsesmæssigt svære situationer, er du givetvis faldet i nogle af disse trøstefælder og indtaget rollerne: Den opmuntrende, den rådgivende, den afledende og den parallelhistoriske.

De fire trøste-roller
Som den opmuntrende har du måske sagt noget i retning af: ”Åh, vent nu bare, det skal nok gå over – det plejer det jo …”. Som rådgiveren har du måske sagt: ”Jeg synes, du skal stoppe med at hjælpe din mor, når nu …”. Eller du har prøvet at aflede ”Lad os gå ud og …”. Eller har forsøgt at skifte emne ”Her – tag et stykke kage …”. Og er du den, der forfalder til parallel-historier, har du måske sagt sådan her: ”Det kender jeg godt. Da jeg var hjemme hos min mor, sagde jeg bla-bla-bla, og så sagde hun bla-bla-bla…”. Alle udgaverne af trøst er ganske givet ment vel, men når vi sidder som modtagere af disse former for trøst, har vi også mærket, at det ikke altid er det, vi har brug for eller det, som hjælper bedst.

At validere følelser
Inden for den emotionsfokuserede terapi opererer man med begrebet validering. Ordet kan virke lidt fremmedgørende herhjemme, men der er ikke et dansk ord, der er dækkende på samme måde. Som jeg opfatter det, er følelsesmæssig validering en blanding af at anerkende, gøre virkelig og ægte.

Så når vi validerer andres følelser, anerkender vi altså følelserne og betvivler ikke ægtheden af, hvad personen føler. Tværtimod. Vi tillader følelsen at være der og kalder den næsten frem for at vise den anden, at vi har forstået, hvad der foregår i dem, og hvordan de oplever situationen. Næsten, som om vi var den anden, men uden at identificere sig fuldstændigt med ham eller hende.

Hvorfor er det vigtigt at validere?
Det er vigtigt at kunne validere følelser – særligt som forældre. For den måde vi møder vores børns både positive og negative følelser på har stor betydning for, hvordan de udvikler sig emotionelt, psykisk og socialt. Vi skal – både som børn og voksne – kunne stole på det, vi mærker, for at kunne handle på følelserne og forstå det behov, de er udtryk for.  Det har vi brug for og benytter os af gennem hele livet – både privat og professionelt. Det påvirker nemlig også vores mod og evne til at hjælpe andre og bede andre om hjælp.

Mange af de klienter, jeg har, betvivler det, de sanser og føler, eller kan slet ikke mærke noget som helst. Deres følelser er enten blevet gjort forkerte, blevet ignorerede eller på ingen måde validerede.  Hvis vi ignorerer eller undertrykker vores følelser, kan vi opleve problemer, der fx giver sig til udtryk i stress, depression, angst og ensomhed. Og ofte vil vi også have svært ved at danne og bevare trygge relationer.

Forskellige måder at validere på
At validere følelser hos andre kan gøres på flere måder og i forskellige grader. Fx kan det at vise et empatisk ansigtsudtryk være én måde, en anden at give et medfølende klap eller klem og en tredje at sige ”Nåhhh”, ”Uh, det lyder vel nok hårdt” eller ”Det må være så svært for dig”. Her viser vi, at vi forstår det, den anden udtrykker, med meget få ord.

En dybere validering
Skal vi validere endnu dybere, kræver det opmærksomhed og tid, at vi kender den person, vi er sammen med i krisen, så vi er i stand til at ramme den følelse og forstå det, han/hun kæmper med. En dybere validering kan fx begynde med: ”Det må ikke være rart, at du føler dig så betydningsløs…” eller ”Jeg kan godt forstå, du er vred/trist/?, når du oplever  …” . Her er det selvfølgelig vigtigt, at du kan stå inde for det, du udtrykker, ellers rammer det ikke rent ind i nervesystemet hos den, du trøster.

Nogen vil måske være nervøse for, at de ved at validere den følelse, som deres veninde, søn eller niece viser, også får sagt, at det bagvedliggende problem forholder sig sådan, som den ramte føler. Sådan er det ikke. Det, vi validerer, er følelsen og oplevelsen af den situation, der har affødt følelserne. Og lykkes det for os, vil vi også opleve, dels at den, vi forsøger at trøste, føler sig forstået, dels at det faktisk efterfølgende er nemmere at komme med forslag eller stille spørgsmål til deres oplevelse, som ”Kunne det være, at du oplevede det sådan, fordi du tidligere har prøvet, at…”, da vores ramte relation så bedre kan forholde sig til det og nuancerne i den oplevelse, der affødte de svære følelser.

Undgå ’men’
Det kræver øvelse at validere. For umiddelbart vil de fleste forfalde til kun at validere halvt. Det sker ofte, når vi – efter at have anerkendt den følelse, der optræder hos den anden – følger op med et ’men’. Fx ”Jeg kan godt forstå, det gør ondt at føle, at Emilie ikke har været der for dig, men så må du jo bare…” eller ”Det er hårdt, at du føler dig så alene, men er du sikker på, det er så slemt?”.  Men’et tager luften ud af den anerkendelse, sætningen ellers begyndte med og mindsker dermed værdien af følelses-spejlingen.

Erstat med ’fordi’ – i parentes
Når du forfalder til at ville komme med et ’men’, kan det være en god ide at erstatte det med et ’fordi’ – du kan måske nøjes med at tænke det indvendigt og have det i en mental parentes. Så vil de ovenstående sætninger komme til at lyde:  ”Jeg kan godt forstå, det gør ondt at føle, at Emilie ikke har været der for dig, (fordi) hun står dig så nær, og I har været så meget sammen, og hun på mange måder er en af dine bedste veninder” og ”Det er hårdt, at du føler dig så alene. (Fordi) du var ellers lige begyndt at føle, det hele gik bedre, og nu føler du dig igen kastet tilbage til dengang, hvor du blev holdt udenfor”.

Nemmere sagt end gjort
Mange er ikke vokset op med forældre, der har kunne validere deres følelser. Og det kan derfor synes umuligt at lære. Men som alle andre ting, tager det også tid at lære at validere, hvis det ikke falder dig naturligt.

Fortvivl heller ikke, når du fejler – det er menneskeligt og også nødvendigt. Det ville både være uvirkeligt og tage for lang tid, hvis vi konstant skulle validere og valideres.

Sådan validerer du
Du invaliderer andres følelser, når du …
… lader den anden i stikken, når han/hun åbner for sin følelsesmæssige smerte; ”Du er da også naiv, når du tillader ham, at …”.
… flytter fokus til dig selv – parallelhistorier; Ja, det var ligesom mig. Jeg var sammen med og så bla, bla, bla …”.
… er kritisk og vurderende; ”Du kunne da også bare lade være med at…”.
… bekræfter den anden i egen invalidering; ”Det er helt klart ikke klogt at græde, når…”.
… når du afviser med dit kropssprog og ansigtsudtryk eller er fraværende og uopmærksom.

Inspirationen til denne artikel er bl.a. hentet fra bogen: Klok på følelser.

Læs også: 5 vendinger du bør undgå

Jeg tror på, at alle kan komme igennem selv livets hårdeste slag - hvis man har nogle at dele oplevelserne, tankerne og kriserne med
Har du brug for hjælp til at overkomme livets udfordringer?
Jeg vil gerne hjælpe dig igennem!
Kontakt mig i dag.