Af psykoterapeut Maria Holkenfeldt Behrendt
Mange føler sig stressede i øjeblikket. Kropsligt kan det fornemmes som ubehag og uro, og hjernen kan fylde på med tankemylder. Årsagerne til stressen kan være vidt forskellige – fra for meget aktivitet med hjemmearbejde og hjemmeskole til intet arbejde og social isolation. Her får du 7 bud på, hvordan du kan dæmpe uroen.
Usikkerheden, om hvornår samfundet bliver mere normaliseret, restriktionerne lettet og i det hele taget skrækken for fremtiden, kan gøre selv den mest optimistiske bekymret. Så det er ikke mærkeligt, hvis du er stresset. Følelsesmæssigt er du måske i alle hjørner: Vred, frustreret, trist, sorgfuld og måske ind i mellem ramt af håbløshed og opgivenhed? Måske ved du det ikke engang præcist. Men hvis du tuner ind på kroppen, kan du sikkert fornemme, at der er noget, der ikke er, som det skal være – eller rettere sagt: der ikke føles, som du gerne vil have det. Der er tale om uro og ubehag i kroppen. Deler du den oplevelse, kan du måske have glæde af et eller flere af de 7 råd nedenfor. De kan hjælpe dig med at skabe mere indre ro og glæde – jeg bruger dem selv dagligt:
1. Bevæg kroppen
En fysisk tilgang til at få stress ud af kroppen på er ved at bevæge den. Løbeture, gåture, et par raske ture op og ned ad trapperne i din etageejendom – det er ligegyldigt, hvordan du bevæger dig. Bare du bevæger kroppen. En enkel måde kan også være at stramme alle musklerne i hele kroppen og holde spændingen, til din krop siger fra for så at mærke den afslappethed, der indtræder bagefter, når alle muskler løsnes. Hormonelt sker der noget rart i hele nervesystemet, da vi udløser feel-good-hormonet endorfiner, når vi bevæger os aktivt. Og det gør os både i bedre humør og sænker stressniveauet.
2. Træk vejret
En anden klassiker er at trække vejret dybt og fokuseret. Du kan nøjes med 1½ minut, hvor du trækker vejret dybt ind og så ånder endnu længere uuuuuuuddddd. Din opmærksomhed vil sikkert ryge en del gange undervejs, men så ret den tilbage mod vejrtrækningen. At trække vejret på denne måde beroliger nervesystemet og minimerer stresstilstanden. 1½ minut er nok, og du kan altid gentage på andre tidspunkter af døgnet, hvis du har brug for det.
3. Opsøg positive relationer
Selvom vi ikke må se særlig mange i øjeblikket, er det vigtigt, at vi ser dem, vi så må. Når vi er sammen med nogen, der er rare for os, giver det kroppen en følelse af at ’komme hjem’. Er du en af dem, der ikke har synderligt mange at se, så lav et ritual med at købe en kop kaffe hos den barista eller lokale grønthandler, der faktisk tager sig tiden til at se dig i øjnene, måske oven i købet genkender dig og hilser varmt. De er derude, og de er gode at ’møde’, når vi føler os ensomme og alene. Og hey, er du barista, så bemærk selv, hvilken glæde, det kan give dig at møde kunder, der gen- og anerkender dig – for det kan gå begge veje og være en win-win.
4. Et godt, gennemgribende grin
Måske kan du allerede fornemme det i kroppen? Hvordan et langt og hjerteligt grin kan vokse og boble i kroppen, så man næsten er ved at få hikke og krampe i maven. Hvis du kan opsøge sådan et, kan det også være en god stress-reducer. Er du ikke lige i nærheden af det, kan det faktisk også hjælpe at tænke på en gang, hvor du har haft sådan et grinanfald – prøv bare at mærke, hvad der sker i maven og mundvigene, når du tænker på det! Ja, bliver du ikke helt varm i brystet og mærker grinet presse på?
5. Et langt, varmt knus
Et varmt knus givet i trygge, lune omgivelser kan hjælpe kroppen til på samme måde at føle, at den er ’flygtet succesfuldt’ fra en trussel, som fx det at løbe 3 km. Det er godt, hvis det kan vare 20 sekunder, og man behøver ikke nødvendigvis læne sig ind i den anden – begge kan beholde centreringen i knuset – det gælder om på et tidspunkt at synkronisere vejrtrækningen, hvilket ofte sker helt automatisk til sidst i knuset. Så husk at give og få den slags knus til og fra de fire, der er i din sociale boble. Og prøv så faktisk at mærke, hvor godt det føles kropsligt og hvilken kropslig ro og glæde, det afføder efterfølgende. Også her er der et hormon på spil – nemlig oxytocin. En rigtig lækkerbisken.
6. Tag en tudetur
Du kan måske høre din far eller mor sige, at det at græde ikke løser noget. Og det løser da heller ikke problemet i sig selv. Men prøv, om du kan give dig selv lov til at græde uden at fodre gråden med tanker om, at det aldrig bliver bedre. Og forsøg så at observere dine kropslige sansninger, mens det står på – fx varmen i ansigtet, mængden af tårer, hvordan det strammer i brystet i begyndelsen, men så langsomt løsner (hvis det er sådan, det er for dig), næsen, der løber etc. Så vil du efter ret kort tid – mellem 1 og 5 min. – bemærke, at du bagefter har det lidt bedre, at kroppen er mere afslappet, spændingen har lagt sig, og at vejrtrækningen kan blive dybere. Og med gråden, er det som med grinet – det hjælper, hvis du kan give dig helt hen i det.
7. Udtryk følelsen
Er du i forvejen kunstnerisk anlagt, vil du vide, at man kan udtrykke sine følelser og på en måde slippe dem i alt fra dans, maleri over digte til strikning. Kun fantasien sætter grænser. Men også selvom du ikke lige har kunstneriske evner, kan det være godt at få følelsen ud i noget kreativt. Når du gør det, sætter du følelsen fri uden for dig selv.
Rådene her inspireret af bogen ‘Burnout and How to Complete The Stress Cycle’ af Emily and Amelia Nagoski.
Læs også Pandemiudmattelse – Hold Ud!
