Da jeg var yngre, var jeg bange for at græde. Det var der mange grunde til, men den væsentligste var, at jeg var sikker på, at jeg ikke kunne stoppe igen, hvis jeg virkelig gav slip.
Jeg ved, jeg ikke er den eneste, der har følt sådan. Rigtig mange mennesker – unge som gamle – holder sig selv tilbage, når det handler om det, vi kan kalde ’svære følelser’. Det er dog ikke ens for os alle, hvad der er følelsesmæssigt svært. For nogen er det sorgen og ked-af-det-heden, der er farlig at være i kontakt med, for andre er det vreden – både når det handler om sorg og vrede hos os selv, men også når det handler om sorg og vrede hos andre.
Og har vi det svært med fx sorg hos andre, vil vi ofte også have det svært med sorgen i os selv. Vi kan sagtens være rigtig gode til at tage os af andre og få dem til at føle sig godt tilpas, passe på at de ikke er kede af det for længe eller lægge øre til deres kvaler i håb om, at de får det bedre. Men det kan være næsten umuligt for os selv både at mærke, holde ud og tillade sorgen at komme frem og være der – at vise den for os selv og andre.
”Jeg orkede ikke at tale med nogen om mine forældres skilsmisse. Jeg følte både, at det jo var dem, det var hårdest for. Men jeg var også bange for, at hvis jeg først gav mig til at tale mere om den, så ville jeg gå i stykker.”
Sådan sagde en af mine klienter, da hun efter lang tids kamp og forsøg på at holde sine svære følelser stangen ’overgav sig’ og begyndte i terapi.
Hun undgik ikke at mærke sin egen sorg. Og hun græd. Begge ting, hun havde forsøgt at undgå op til, at hun gik i gang med er forløb hos mig.
Som hun fint udtrykte det:
”jeg har været igennem meget hos dig. Og en af de ting, jeg både har forstået og mærket, er, at følelser ikke varer ved. Gråden stopper. På en måde er det bedre at lade den komme, for så forsvinder den hurtigere”.
Derfor er det heller ikke mærkeligt, at mange terapeuter sammenligner følelser med bølger; de kommer – både i form af små skvulp og voldsomme tsunami-lignende tilstande – og de forsvinder igen. Det gælder både de behagelige og ubehagelige tilstande.
Men for følelser gælder, at jo mere vi forsøger at holde dem væk, des mere vil de presse sig på. Og det kan føles så voldsomt, at man vil gøre alt for at holde dem væk.
Mange vil opleve, at når først de tillader sig selv at mærke følelserne og rider med på bølgen i stedet for at undgå den, kommer der lidt mere ro. Man skal ofte ud og rulle med bølgen flere gange, men efterhånden aftager intensiteten.
Det kræver mod at lade bølgen rulle ind over sig og se følelsesfrygten i øjnene!
Har du modet til at tage hånd om dine svære følelser?
Læs også ’Tør du mærke dine sande følelser?’
